Nu er vi klar til at byde velkommen til nye kajakroere i Kajakklubben Strømmen. Der starter nye hold i både turkajak og havkajak.

Kom til informationsaften omkring begynderholdene –

Tirsdag d. 3. april 2018 kl. 18.30 i Kajakklubben Strømmen
Østre Hougvej 104, 5500 Middelfart

På informationsaftenen vil vores team af instruktører fortælle dig om de forskellige kajaktyper, klublivet, det at ro kajak og meget mere.

Du vil denne aften få mulighed for at tilmelde dig et tirsdags- eller torsdagshold og vælge kajaktype. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål til instruktørerne.

Ovenfor kan du se de planlagte undervisningsdage m.m. for de forskellige hold.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til informationsaftenen i Kajakklubben Strømmen.