Sikkerhed og udstyr

Sikkerhedsbestemmelser og dokumenter
Kajakklubben Strømmen har udarbejdet nogle sikkerhedsbestemmelser, som også gælder for ungdomsafdelingen.

De kan findes under ”Information” i hovedmenuen.

Der er også udarbejdet nogle dokumenter til forældreunderskrifter, som skal udfyldes ved indmeldelse og ved eventuel frigivning (tilladelse til at ro alene).

Beklædning og personligt udstyr
En våddragt er det ideelle tøjvalg. Vil man ikke lige starte med at investere i en våddragt, kan man bruge tre lag, hvor der skal være god bevægelsesfrihed i tøjet. Badetøj, sportstøj og en regnjakke, der kan beskytte mod vinden, hvis man er blevet våd.
Til de kolde perioder, kan det også anbefales at bruge skiundertøj.
Til fødderne er det en god idé med neoprensko eller andre bløde sko, der tåler saltvand (eller uldsokker).

Til længere ture på vandet, på varme dage – husk solcreme og solbriller eller kasket.
Vand til turen og lidt sødt.

Klubbens udstyr
Klubben udlåner kajakker, pagajer, svømmeveste, spraydeck

Sikkerhed på vandet
Vi starter sæsonen med at tage i svømmehal og øve at komme ud af kajakken og op i den igen.
Der er fra indmeldelsen krav til at kunne svømme.
For det meste vil roturene foregå tæt ved kysten, men der kan være undtagelser, når det vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Dvs. at roerne har helt styr på redningerne og vejret er roligt nok.
Børn og unge vil altid bære svømmevest på vandet.