Nye kajakpladser med justeringer

Nye kajakpladser med justeringer

Nye kajakpladser 25.09

Der er altid behov for at justere pladsfordelingen, når flytningerne har været så gennemgribende.
I den udstrækning det har været muligt, har jeg forsøgt at tilgodese mange behov.
Der er taget hensyn til alder, højde, drøjde, styrke, ryg, arme, skuldre, kajaktyper, størrelser, ror etc.
I ugens løb er der sket mange justeringer af pladserne.

Rokort vil blive opdateret i løbet af den kommende uge, således at pladserne svarer til nedenstående oversigt.

Nyeste gældende oversigt: Bådpladser Strømmen 250920

Tjek venligst om der er sket ændringer med din kajakplads!

🙂
Lars Bo – 4250 1255

Nye kajakpladser – nu er de klar

Nye kajakpladser – nu er de klar

Nye Kajakpladser – nu er de klar

I forbindelse med flytningen af kajakker til det nye kajakhus skal I være opmærksomme på:

  1. Alle skal orientere sig om, hvor deres kajak nu er placeret (også dem der ligger i port 5, 7 & 8)
  2. På opslagstavlen til højre for hovedindgangen er pladsoversigten med alle kajakker slået op.
  3. Der er også oversigter på de enkelte porte.
  4. Kajakkerne kan flyttes, når I har fået ændret jeres nøgler, og de skal være flyttet senest den 1. oktober 2020
  5. Mandag til torsdag kl. 19-21 i uge 36 kan man få ændret sin nøgle, så den også passer i det nye kajakhus
  6. Eventuelle justeringer af kajakpladserne sker først efter den 1. oktober 2020
  7. Hvis der er sket en åbenlys fejl! F.eks. at I ikke har fået en plads kan I kontakte Lars Bo via email larsbo@larsbosmith.dk eller tlf. 4250 1255

Se en liste over alle kajakpladser her: Bådpladser Strømmen 300820-3

Hvor er min nye kajakplads?

Hvor er min nye kajakplads?

Så er vi tæt på at kunne flytte over i det nye kajakhus.

Sidst i denne uge får du en mail, hvor du kan se hvor din kajak skal ligge.

Oversigten over de nye pladser bliver slået op på hjemmesiden og du vil modtage en mail med dit nye pladsnummer.

Der opsættes oversigter med placering af din fremtidige kajakplads på indersiden af portene i det nye klubhus. Der opsættes også lister på opslagstavlen v. rokortet. Alle skal have flyttes deres kajak senest 1/10

🙂
Lars Bo – 4250 1255

 

Fænø Rundt Aflyst

Fænø Rundt Aflyst

“Fænø Rundt 2020” aflyst

Det er med stor beklagelse, at vi må aflyse en af årets store begivenheder Fænø Rundt 2020.

Glæder os til at se jer næste år.

vh.
Kajakklubben Strømmen

 

Koldtvandskursus

Koldtvandskursus

Koldtvands kursus lørdag d.11. Januar 2020.

Vi startede kl 9 i klubhusets fællesrum. Der var kaffe, te hjemmebagte boller og kanelsnurrer.
Stemningen var god og snakken gik lystigt, imens der blev spist lækker morgenmad.
Der var ca. 20-25 deltagere + instruktører. Nogle med meget erfaring og andre var ligesom jeg, startet i 2019.

Dorte viste PowerPoints og fortalte om kroppens reaktion på kulde. Allerede med en kropstemperatur under 35 grader C starter en nedkøling.
Der opstår hypotermi, kroppen reagerer typisk med hurtige vejrtrækninger, kraftige rystelser, smerter og svækket bevidsthed.

Så min sidemakker og jeg overvejer, om det nu også er klogt, at komme i vandet senere. Jeg ser med ængstelse, ud af vinduet, vandet er gråt, flagene i marinaen  er vandrette i luften og alle master larmer og advarer om kraftig vind. Det blæser med 10 sek/m.

 

Dorte fortæller om, hvad der er godt at have med i kajakken på en kold vinterdag. Det skal pakkes i en bestemt rækkefølge, så det der er mest brug for, ligger øverst. Jeg husker håndklæde, hue, underbukser, sokker, bukser mv.
En poncho eller et regnslag, varme drikke, chokolade og en ekstra termokande med varmt vand mv.
Der snakkes om rigtig påklædning og også om, at det er muligt, at ro om vinteren i våddragt, med uldundertøj, sokker, hue, vindjakke og neopren handsker på.
Vi  snakker også om, hvorvidt det er muligt, at bruge sin mobiltelefon til et nødopkald for den kan også blive påvirket af kulde og så virker den ikke.
Kan man foretage et nødopkald med handsker på og frosne fingre?

Så skal vi klæde om til kajaktøj. Det udstyr vi normalt roer i om vinteren skal prøves af. Nervøsiteten breder sig under omklædningen.
Der blæser en vild og kold luft udenfor, og bølgerne laver skumtoppe langs kysten mod Sixtus.

Så gør vi kajakkerne klar.
Vi skal bare ud og ligge ved badebroen Firkanten ved Sixtus og lave redninger, siger Preben og Dorte.
Vi deles i grupper 3-4 stk + en instruktør.

I kajakken er det svært at sætte spraydæk på med handsker. Jeg sejler ud og ligger med stævnen i vinden og balancere i de livlige bølger.
Vi venter på at alle er klar til at sejle ud af havnen.
På vej ud er der så kraftig sidevind, at jeg kommer meget tæt på stolperne i havnen. Jeg må virkelig kæmpe, for at undgå at sejle ind i dem.

Makkerredning i bølger der får kajakkerne til at drive meget hurtigt mod kysten.
Betina er mere modig end jeg, så hun starter med at vælte i vandet. Det er vildt koldt, og chokket ses tydeligt i Betinas ansigt.
Vi bevarer roen, jeg får tømt kajakken for vand imens Betina hænger i stævnen på min kajak og ryster af kulde.
Med et super heelhook kommer hun i kajakken igen og får spraydeck monteret og en tør hue på hovedet.
Det er ikke så slemt, siger hun. Jeg tænker, nu er det mig, og det skal bare overstås, inden jeg fortryder.
Jeg vælter i vandet, det kolde vand er rent is at få ind i våddragten. Bølgerne og kraftig vind i ansigtet er ikke for de sarte.
Kajakkerne driver hurtigt mod land, der skal holdes godt fast i pagaj og kajak, for det driver hurtigt væk.
Jeg bevarer roen og hænger i stævnen af Betinas kajak med klaprende tænder.
Får lavet et heelhook og kommer i kajakken, får spraydeck monteret og en tør hue på.

Jeg ku’ godt, og det var faktisk ret sejt at overskride min egen grænse for, hvad jeg troede, at jeg kunne.
Det er selvfølgelig koldt, men våddragten gør, at jeg kan holde kroppen varm, men det yderste af mine fingre fryser, og det føles som om, at de sover.

Vi skal lave selvredning. Jeg forsøger som den sidste i havnen.
Jeg opdager,  hvor svært det er, at få spændt paddlefloat fast på pagajen med handsker på og fingre der sover af kulde.
Det er også meget svært, at få ordentlig fat i pagaj og kajak med handsker på.
Bølgerne tager kajakken, og den driver hurtigt mod broen, jeg kommer for tæt på, og må desværre opgive,  at lave en redning pga frosne fingre og bølger.

Kajakkerne kommer på land og vi skal lige i vandet igen og prøve at svømme med udstyret på.
Det er svært, man flytter sig næsten ikke. Selv med kraftige benspark, ser vi,at vi næsten ikke kommer nogen steder.
Så det med at tro,at man lige kan svømme i land en vinterdag, hvor man ikke kan komme op i kajakken, skal man være påpasselig med at tro. Det var en god øvelse.

Efter et varmt bad og sauna slutter vi kurset med dejlig varm suppe. Skønt, den indre varme i kroppen, er så småt i gang igen.
Det var et godt kursus og meget relevant for alle der ror kajak. Det kan anbefales på det varmeste, også selvom vandet er koldt.

Skrevet af Dorte fra torsdagsholdet i havkajak 2019.

.