Naturens Dag den 12. september fra kl 10.30 til 15.30 var også i år en rigtig god dag med mange interesserede der gerne ville prøve en tur i kajak. På trods af at det blæste ret meget klarede alle at holde sig ovenpå vandet.

Der var havkajakker og turkajakker ude, til de skrappe fandt vi kapkajakkerne frem også.

Som noget nyt i klubben kunne vi vise surfski frem, en surfski er en kajak du sider ovenpå, den er god til store bølger der kommer ind bagfra, så er der fart på.

Vi var mange fra klubben til at hjælpe byens borgere med at komme i kajakkerne, på vandet var der instruktører der kunne give gode råd. Jeg er sikker på at mange kommer igen til april når begynderholdene starter op til den nye sæson, læs mere under medlemskab her på hjemmesiden.