Pølsetur søndag den 15. august 2021

Traditionen tro roede vi til Føns Roklub, hvor der blev serveret grillpølser og kold kartoffelsalat.

Turen er ca. 10 km lang hver vej og er for alle frigivne roere i klubben, samt ungdomsroere, hvis de følges med en instruktør eller frigivet roer (1:1).

Der var en del blæst fra en træls retning og pæne bølger, dog uden skum på toppen.

Alligevel var der en god tilslutning, omkring 15 personer roede og vi var i alt ca. 20 fra klubben samt en lille flok fra Føns Sejlsportsklub, som lige skulle se hvad vi er for nogle

Det var rigtig hyggeligt i Føns og roturen var fin, men lidt hårdt arbejde

Tak til dem der hjalp og dem der deltog og især til arrangøren Annemarie Pedersen fra Aktivitetsudvalget